sitemap      Tip-en-ven  

    Per Stig Møller skal sikre medieforliget

    05/03 2010 07:39

    Af: Finn Andersen

    Per Stig Møller (K) overtager posten som kulturminister  efter  Carina Christensen (K) og overtager dermed også opgaven med at få det ny medieforlig i hus.

    Per Stig Møller har tidligere været tilknyttet DR, som kulturredaktør i årene 1973-74, souchef i kultur- og samfundsafdelingen i 1974 og igen fra 1976-1979. Herefter blev han programchef fra 1979-1984.

    Desuden har Per Stig Møller været næstformand for Radiorådet fra 1985-1986, hvor han blev formand fra 1986-1987. KLF, Kirke & Medier ønsker lykke til ,  og vi glæder os til samarbejdet. 

    Samtidig vil vi takke Carina Christensen for god kontakt i hendes ministertid. Under foretræde og i forskellige sammenhænge har vi oplevet hende som en meget lyttende minister. (KLF, Kirke & Medier)