Huset: en ny slags reality tv på TV 2
13/09 2005 13:43
Af: lisbeth haugstrup
Huset: ny type reality tv på TV 2
”Huset” er et bolig- og reality program. 4 forskellige par får hver 12 uger til at sætte hver sin lejlighed i stand i en bygning i Århus C. Parrene præsenteres, og man ser deres eget hjem. De skal fortsætte på deres job, og kan derfor kun arbejde efter normal arbejdstid. De får ca. en uge til at gøre hvert rum færdigt. Efter endt gerning får det par, som har fået flest stemmer af dommerne og af seerne 15.000,00 kr. For at lokke seerne til at sende deres stemme på SMS, trækkes der lod om et gavekort på 5.000,00 kr. til et byggemarked. Hos Total Kredit Danmark, som medfinansierer programmet, kan man vinde 100.000,00 ved at deltage i konkurrencen.
Hverdagen i "Huset"
”Alle par spiser sammen, og sover i deres ”nye” hjem. Vi følger på skift de 4 par, mens de sveder, maler, hamrer og diskuterer. Vi ser uendelig mange billeder af ødelagte rum, og vi ser hvordan de færdige rum langsomt dukker frem. Vi lytter til deltagernes frustrationer omkring fejl og tidspres undervejs.
Hvad får vi? Jo, det er da sjovt med konkurrencer, og jo, det trækker seere, når "skuespillerne" er almindelige mennesker som én selv. ”Huset” samlede 738.000 seere i uge 35. Samtidig var programmet det 3. mest sete program på TV 2, når undtages nyhedsudsendelser. Sammenlignet med DR1, lå det på niveau med deres 4. mest sete program, nemlig ”Sporløs”, som i den uge blev set af 724.000 mennesker.
Er det godt nok?
Det evindelige spørgsmål er, hvorvidt public service kanalerne skal levere det brugeren ønsker,(og seertallene viser, at brugerne ønsker boligprogrammer som ”Huset”) eller der skal være andre kriterier for god underholdning end seertal. Og hvor meget må programmet være en opfordring til at få sig et boliglån hos Total Kredit Danmark? Vær med i debatten. Hvad synes du? Send en mail til Lisbeth@klf.dk
|