sitemap      Tip-en-ven  

    Ørnen er ikke for børn

    17/10 2005 15:02

    Af: lisbeth haugstrup

    Ørnen er netop startet på DR1 søndag aften kl. 20.00. Vi kan være stolte af en dansk public service kanal, der leverer drama i verdens klasse.
    Men børn tilbringer ofte de sidste timer af weekenden sammen med deres forældre. Rigtig mange familier vælger at hygge sig omkring et tv program i de tidlige aftentimer.
    Ørnen er ikke et program for mindre børn. Det er et program med megen vold. 
    Mindreårige har ret til beskyttelse ifølge tv direktivet kapitel V art. 22. om beskyttelse af mindreårige.
    Vi kan allerede høre argumentet: Det er forældrenes ansvar at få børnene i seng.
    Det kan selvfølgelig diskuteres, hvornår mindreårige normalt ikke ser udsendelserne, men det er vores erfaring fra foredrag med børnefamilier og en undersøgelse blandt 3. klasses elever, at mange mindreårige er vågne og ser tv søndag aften kl. 20.00.
    Så det vil være fint af DR, at flytte tidspunktet - i hvert fald for søndag aften!  Hvad siger i, deltag i debatten og skriv til lisbeth@klf.dk