sitemap      Tip-en-ven  

    New Moon

    12/02 2010 09:31

    Af: Hanne Bak Andersen

    The Twilight Saga: New Moon

     

    Filmen New Moon, som er efterfølgeren til succesfilmen Twilight havde premiere i Danmark i november 2009. Den 20. marts udkommer den på dvd. Den kan bestilles nu på flere netbutikker.

    Mine indtryk

    Jeg så den første film, som var meget god. Derfor gik jeg i biografen sammen med et par veninder, så vi kunne følge med i, hvad der videre sker med hovedpersonerne.

    Filmen handler om en helt almindelig pige, som hedder Isabella (også kaldet Bella) og hendes kæreste Edward - han er vampyr. Bellas mål er at blive vampyr ligesom Edward, men det vil han ikke have. På hendes 18-års fødselsdag er hun på besøg hjemme ved Edward og hans familie - Cullen-familien. Hun skærer sin finger på noget gavepapir, og den begynder at bløde. Det nyeste medlem af vampyrfamilien farer mod hende for at suge hendes blod. Edward skubber hende til side. Hendes finger bliver syet sammen af Edwards far.

    Fra den dag begynder det at gå lidt ned ad bakke for Bella og Edward. En dag går de en tur i skoven. Edward fortæller, at han skal flytte væk for evigt. Han vil gøre alt for at beskytte Bella, så han vil ikke have hende med. Det ender dog med at han efterlader Bella alene i skoven. Hun bliver efterlyst og fundet. Allerede næste dag er Cullen-familien rejst. Bella er dybt ulykkelig og hendes hjerte er et stort hul. Hvad skal der dog blive af hende?

    Bella har en meget god ven Jacob, som hun begynder at se mere til. Han bliver dog til en varulv, hvilket gør, at hun nu komme til at stå mellem grupperne af varulve og vampyrer. Begge grupper vil beskytte hende. Det bliver en stor prøvelse for hende.

    Konklusion

    Man skal være mindst 11 år for at se filmen. Den kan være lidt svær at forstå og spild af tid for yngre personer. Hvis du kan lide kærlighed, action og spænding, er den lige noget for dig! Der er gang i handlingen lige fra starten af filmen.

    Både drenge og piger kan se filmen, men det er nok mest en pige-film. Sproget er til at forstå. Edward taler lidt gammeldags, men det er meningen. Der er kun få blodige scener, men der er flere steder, hvor der er slåskamp.