Kun amerikansk tv på dansk kanal
15/09 2008 13:27
Af: Lisbeth Krabbe Haugstrup
På TV 2 mellem kl. 14.10 og 18.00 alle ugens hverdage kan du kun se amerikansk tv. De fleste voksne ser ikke tv i det tidsrum, men det gør rigtig mange unge, og de mange amerikanske serier og komedier er højt elskede af især mange danske piger. Men skal vi tage os til takke med, at der ikke tilbydes unge andre programmer om andre kulturer, inklusiv dansk? Skal globaliseringen, det vil her sige, det amerikanske sprog og den amerikanske kultur, slet ikke have nogle sidestykker i unges tv liv? Hvor er input fra andre nordiske lande, eller EU? Bør vi som bevidste forbrugere af medier ikke bede om, at en public service station som TV 2 tænker i mere end det billigste tv med de største seertal, at de også interesserer sig for, at unge får en bredere horisont og kendskab til andre kulturer i andre lande. Vi får ofte at vide, at det er for dyrt at producere dansk fiktion til en fhv lille målgrupe, men betyder det, at vi må nøjes med amerikansk input - hver dag - fra kl. 14.10 til 18.00? De "unge" der ser TV 2 om eftermiddagen er ofte ned til 12 år, så det er en massiv påvirkning gennem flere år. Hvad mener du?
|