sitemap      Tip-en-ven  

    Hvem skal bestemme hvornår tv er uegnet for børn?

    20/08 2008 14:59

    Af: Lisbeth Krabbe Haugstrup

    Vi debatterer jævnligt om, hvorvidt dansk drama på DR1 skal sendes kl. 20.00. Det skyldes, at de dygtige dramakreationer oftest er uegnede for børn. Debatten medfører så vidt ingen løsning, for vi har ikke i Danmark et system til aldersmærkning af tv programmer. Det betyder, at forældre og <personname productid="KLF, Kirke & Medier" w:st="on">KLF, Kirke & Medier</personname> regelmæssigt tager problemet op, når fx et voldeligt og virkelighedsnært program sendes, når børn normalt er vågne. Straks starter diskussionen omkring ansvar: Er det forældrenes ansvar, at få børnene i seng før kl. 20.00 el. optage programmet, eller er det udbydernes ansvar, at flytte programmet til et senere tidspunkt? Der findes intet entydigt svar på det spørgsmål.

     

    EU s TV direktiv kræver beskyttelse af børn, og senest har Radio- og Tv Nævnet påpeget, at DR s beskyttelse af børn mod potentielt skadeligt indhold ved et ”uegnet for børn” -signal, ikke er tilstrækkeligt. Nævnet skriver: ”DR må ikke sende programmer, som kan skade mindreårige på tidspunkter, hvor børn normalt ser tv. Derfor er et ”uegnet for børn”-signal” ikke tilstrækkeligt, når børneuegnede programmer sendes før kl. 21.00.

     

    . Med andre ord er både forældre og myndigheder utilfredse, men hvordan kommer vi videre?

     

     

    <personname productid="KLF, Kirke & Medier" w:st="on">KLF, Kirke & Medier</personname> foreslår, at problemet løses ved at indføre et system, som det der er udviklet i Holland af organisationen NICAM, som står for Nederlandsk Institut for Klassificering af Audiovisuelle Medieprodukter. Her har man udviklet et system: Kijkwizer, som betyder at alle film, DVD er og tv programmer screenes for alders egnethed. NICAM har uddannet ca. 200 mennesker, som siden 2001 har gennemset ca. 21.000 DVD er, film og tv programmer og besvaret  spørge skemaer vedr. indhold. Skemaerne kontrolleres af NICAM s medie og børn eksperter, som derefter tildeler en aldersmærkning, der afgør, hvornår programmet må sendes. For os at se, er det oplagt, at lade Medierådet for Børn og Unge påtage sig denne rolle. Skal vi ha' sådan et system i Danmark? send dit svar til lisbeth@klf.dk og få det på vores hjemmeside.