Fokusområder
Følgende opgaver blev vedtaget på årets landsmøde
1. Seniorer og medier
I flere år har KLF, Kirke & Medier fokuseret på medierne og børn/unge. Tiden er nu være inde til at fokusere på medierne og det modne publikum. Den interessante problematik om ældre og medier – især tv – har vi i landsstyrelsen gerne villet have op til overfladen. Vi får jævnligt reaktioner fra ældre medlemmer, som er frustrerede over, at der er for lidt radio og fjernsyn for dem. Vi vil nu opfordre til at fokusere på ældre og medier og i den forbindelse benytte de muligheder, vi har i kraft af public service-kontrakterne, til at få synliggjort problemstillingen i DR og TV 2. Nogle af problemerne er:
Nok er traditionelt såvel DR P4 med regionalradioerne som de regionale TV 2 stationer blevet opfattet som medier målrettet de ikke helt så unge, men i hvert fald for regionalradioernes vedkommende er der sket en ændring i bl.a. musikvalget, som har været til stor irritation.
Endvidere undrer det os, at en reklamestation som TV 2 ikke for alvor har indset, at de med de store ældreårgange virkelig vil få at gøre ikke bare med ”det grå guld”, men også de grås guld. Ifølge det tyske medietidsskrift Media Perspektiven 10/2004 var det noget, som man allerede på det tidspunkt var blevet opmærksom på i USA.
Hvilke udfordringer står medierne med, når de vil henvende sig til ældre? Vi har tidligere peget på problemet med baggrundsstøj som underlægningsmusik; men der er også spørgsmålet om tekstning, hvad allerede en svensk forskningsrapport fra 1985 rejste (Textade tv-program – ett problem för äldre?).
Hvad betyder medierne i de ældres hverdag? Trine Must har i år 2000 i ”Eldre i mediesamfunnet – oversett og glemt” lavet et studie af tv’s rolle i ældres hverdag.
Hvad er det for et billede, som medierne skaber af ældre og deres situation? Det er et spørgsmål, som Jørgen Bruun Pedersen beskæftigede sig med tilbage i 1983 i skriftet ”Det medieskabte ældrebillede – kan der rokkes ved det?” og som senere tages op i Torunn Selbergs bog ”Nostalgi og sensasjoner” fra 1995 og i Charlotte Wiens papir ”Mediernes samlebetegnelser for de ældre gennem 50 år” fra 2005.
Endelig bør der også fokuseres på, hvordan vi som mediebrugerorganisation kan hjælpe vore ældre medlemmer til om ønskeligt at tage nye medier i brug.
2. Medieetik.- Medierne anklager og dømmer.
- Brugen af skjulte lyd- og billedoptagelser breder sig.
- Kriminelle bliver mediestjerner.
- Ulykker og lidelse udpensles og kommer helt ind i stuen.
- Privatlivets fred krænkes.
- Mobning via mobiltelefon og internet breder sig.
- Medierne (mis)bruger mennesker i underholdningens tjeneste.
- Grænserne bliver konstant udfordret.
Disse og andre medieetiske overskrifter præger jævnligt den offentlige debat. Betyder det, at der er sket et medieetisk skred? Og hvad skyldes det i givet fald?
Vi er beriget med en udstrakt grad af ytringsfrihed, men skal den indskrænkes af medieetiske hensyn?
Og hvad drejer medieetik sig egentligt om?
I en virkelighed, hvor kravet om positive tal på bundlinjen, skærpet konkurrence om opmærksomhed, kapløb om at nå deadline, mangel på ganske almindelig dømmekraft samt dertil publikums krav om sex, spænding og sensationer presser det journalistiske arbejde til bristepunktet, viser erfaringen jo, at det er temmelig vanskeligt at holde den medieetiske fane højt.
Og når det kommer til stykket, har vi så ikke blot de medier, som vi fortjener? Er den medieetiske tilstand ikke blot et spørgsmål om udbud og efterspørgsel?
|
