Sådan begyndte det
I 1923 gennemførte journalist Georg W. Olesen trods megen modstand fra de kirkelige myndigheder en transmission til søens folk af juleaftensgudstjenesten med den unge andenpræst ved Garnisonskirken, Alfred Bindslev.
Olesen arbejdede for faste gudstjenestetransmissioner hver søndag. Begyndelsen fandt sted Palmesøndag 1925 med en transmission kl. 10, hvor Garnisonskirkens sognepræst, Olfert Richard, prædikede, og lige siden har der været søndagsgudstjeneste i radioen på dette tidspunkt. I begyndelsen af 1926 kom sognepræst A. Fibiger og stiftsprovst Henry Ussing til som prædikanter. Disse tre ændrede kirkefolkets holdning til radioen.
I 1925 overtog staten den fallittruede private radio. Der blev nedsat et radioråd på 38 medlemmer med repræsentanter for betydende samfundsvigtige institutioner, men et vigtigt område var ikke med – kirken. Denne forholdt sig tavs. Da Rigsdagen i foråret 1926 vedtog en statsordning for radioen, og Statsradiofoniens ledelse blev overdraget et radioråd på 9 medlemmer - stadig uden kirkelig repræsentation – , kom der ingen protester fra kirkelig side.
At radioen nærede uvilje mod gudstjenestetransmissionerne viste sig bl.a. ved, at man under præstens prædiken oplæste vejrmeldinger. Ingen fattede nogen af delene, og da kirkelige lyttere klagede over virvaret, afbrød man gudstjenesten, mens vejrmeldingen blev læst op. Man holdt også op med før udsendelsen at bekendtgøre hvilke salmer, der skulle synges. De kirkelige myndigheder tav stadig, men nu havde kirkefolket fået nok. Førstelærer Ludvig Rasmussen, Sjolte skole ved Tappernøje, mente, at hvis der oprettedes en lytterforening for de kirkelige lyttere, ville man måske kunne få en repræsentant i Radiorådet. Han fik i begyndelsen af 1926 kontakt til redaktør N. Th. Jerne på Kristeligt Dagblad. De to skiftedes til at skrive i avisen om de kirkelige udsendelsers kummerlige forhold og opfordrede læserne til at tilkendegive deres interesse for oprettelsen af en lytterforening. Der kom ca. 300 henvendelser fra alle egne af landet. Den 24. september 1926 afholdtes stiftende generalforsamling i København for Landsforeningen Kristelig Lytterforening. Der var mødt ca. 50, men mange havde stemt skriftligt til bestyrelsesvalget. Den nye forening havde ca. 300 medlemmer. Førstelærer Ludvig Rasmussen blev på den nyvalgte bestyrelses konstituerende møde valgt til foreningens første formand. Han indledte mødet ud fra Johs. 15,5: ”Uden mig kan I slet intet gøre”. Dette skriftord er stadig en ledetråd i KLF, Kirke & Mediers arbejde.
Radiorådet
Den nye forening blev repræsenteret i Radiorådet i 1930 – endda med to pladser. De blev besat af pastor Paul Nedergaard og ingeniør Reinhold Bruun. At landsformanden ikke blev medlem af Radiorådet i første omgang, skyldtes, at han af foreningen var indstillet som nr. 2. Landsstyrelsen lod sig påvirke af presset for at få en præst og ikke en lægmand i rådet. Ministeren valgte at tage geografiske hensyn og tilsidesætte en landsformand, der ikke var nr. 1 på listen. Først i 1938 kom Ludvig Rasmussen i Radiorådet på Bruuns bekostning. Han kom dog ind igen i 1948 som suppleant for Paul Nedergaard, der udtrådte af rådet. I marts 1959 afløstes Ludvig Rasmussen af foreningens nye formand, sognepræst Sv. Aa. Olsen, Vonsild.
I juni 1959 kom en ny radiospredningslov, som medførte, at lytterforeningerne ikke længere blev repræsenteret i forhold til medlemstal, men efter de politiske partiers skøn. Ingeniør Bruun blev ikke genvalgt, men Sv. Aa. Olsen fik stillet et af Venstres mandater til rådighed. 1971-74 havde Kristelig Lytter- og Fjernseerforening dog to pladser i rådet, idet forstander Inger Gøtzsche, Børkop, besatte den anden plads. I 1980 overgik Sv. Aa. Olsens plads til Villy Mølgaard, som blev landsformand i 1978. Fra 1986 sad han i Radiorådet på et mandat fra Det Konservative Folkeparti.
30. september 1987 blev Radiorådet nedlagt. I stedet skulle der oprettes en bestyrelse på 11 medlemmer og et centralt programråd med 30 medlemmer. Lytter-seerbevægelsen kunne ikke indstille bestyrelsesmedlemmer, men ville få 1/3 af programrådspladserne.
Programudvalget
Programmernes indhold og deres sammensætning var naturligvis af stor interesse for K.L., og det føltes i mange år som en mangel, at der ikke var direkte kontakt til Radioens Programudvalg. Først i 1942 fik landsformanden sæde i Programudvalget. Dette udvalg blev nedlagt ved Radioloven af 1973, hvorefter det samlede Radioråd virkede som programudvalg.
Andre udvalg Reinhold Bruun var med i byggeudvalget, da TV-Byen skulle opføres. 1974-78 sad Sv. Aa. Olsen i Radiorådets forretningsudvalg.
Radiokommissionen 1967
I 1967 nedsatte Ministeriet for Kulturelle Anliggender den såkaldte Radiokommission, som skulle behandle Danmarks Radios fremtidige udbygning og videreudvikling. Her fik Kristelig Lytter- og Fjernseerforenings (siden 1960) landsformand sæde sammen med formanden for Arbejderne Radio- og Fjernsynsforbund som repræsentanter for Danske Lytteres og Seeres Fællesforbund.
Medieudvalget
I 1995 nedsatte Statsministeren medieudvalget, som KLF ikke blev en del af, men i arbejdsgruppen om de elektroniske mediers udbud fik den nyvalgte landsformand Frede Jørgensen sæde. Han sad der i sin egenskab af formand for Fællesforbundet for Danske Lyttere og Seere.
Amtsprogramrådene
Radiolovens revision i 1973 medførte, at der i 1974 blev oprette 14 amtsprogramråd. De bestod af amtsrådspolitikere og repræsentanter for erhvervsmæssige og kulturelle organisationer. KLF blev direkte repræsenteret i 13 af disse råd, som primært
skulle beskæftige sig med efterkritik af regionalradioernes programfalde. I lange perioder har KLF haft en repræsentant i samtlige råd. I 2003 blev amtsprogramrådene ifølge medieforliget omdannet til 9 regionale dialogfora. Her er KLF repræsenteret i
samtlige dialogfora.
De centrale programråd
I august 1988 blev Fællesforbundet bedt om indstillinger til de centrale programråd ved både DR og TV 2, som skulle sende fra den 1. oktober. Kristelig Lytter- og Fjernseerforening, Kirke & Medier (tilføjelsen fra 1984) blev tildelt tre pladser i DR’s råd – hvoraf landsformanden, Villy Mølgaard, besatte den ene – og to pladser i TV 2. Da TV 2’s programråd kom fra start blev KLF’s næstformand, Frede Jørgensen, rådets første
formand. KLF beklædte formandsposten frem til 2003, hvor de centrale programråd ifølge medieforliget blev nedlagt.
DR’s bestyrelse
Da bestyrelsen blev udpeget i november 1987 fik KLF ikke sæde her, men efter et grundigt forarbejde af Villy Mølgaard fik KLF i 1995 tildelt den ene af Venstres to pladser i bestyrelsen. Den tilfaldt dog ikke ham selv, men hans afløser på formandsposten, sognepræst Frede Jørgensen. I 1999 fik landsformanden af Venstres ledelse fornyet sit mandat i bestyrelsen for DR. KLF’s plads ophørte dog i 2003.
Andre platforme
KLF, Kirke & Medier (det officielle navn siden september 2000) har foruden de tidligere omtalte placeringer også sæde i de lokale radio-tv-nævn, i de regionale tv-stationers bestyrelser, repræsentantskaber og støtteforeningsbestyrelser.
